RESSOURCERÆKKERNE
BUDGET: –
AFLEVERING: 2019
TAASINGE ELEMENTER
Ressourcerækkerne på Ørestad i København består af i alt 29 rækkehuse og 63 lejligheder.
Byggeriet har fra start haft fokus på bæredygtighed og upcycling i form af genanvendte materialer og energibesparende tiltag som f.eks. solceller på taget.
Facaden er beklædt med mursten fra det gamle Carlsberg, hvor man har skåret felter af 1×1 meter fra det gamle byggeri, og derefter bearbejdet og genanvendt dem som murstensmoduler. Dette er en helt ny måde at genanvende gamle mursten på, som ellers ikke ville kunne bruges. Og så giver det et spændende og unikt visuelt udtryk.
Derudover, er også dele af den beton og det træ, som er brugt i det øvrige byggeri, genanvendte materialer fra gamle byggerier. Disse tiltag har været med til at reducere op til 29% CO2 i byggeprocessen.
På taget er opført 52 drivhuse af genbrugt glas, som giver beboerne deres egen lille ’kolonihave’ men stadig i fællesskab med resten af bygningens beboere.
Taasinge Elementer har leveret facadeelementer til Ressourcerækkerne, som stod færdige i 2019, og som sidenhen har fået meget opmærksomhed på grund af de innovative og bæredygtige løsninger, der er brugt.
Facaderne er beklædt med murstensmoduler fra det gamle Carlsberg, som er en ny og innovativ måde at genbruge gamle mursten på, som ellers ikke ville kunne bruges.
På taget er opført grønne områder, samt 52 drivhuse af genbrugt glas, som skal give beboerne et pusterum og natur inde i byen.
De 29 rækkehuse og 63 lejligheder omkranser en fælles gårdhave og små private terrasser.