KNUDRISRÆKKERNE
BUDGET: 110 MIO.
AFLEVERING: ULTIMO 2021
BUDGET: 110 MIO.
AFLEVERING: ULTIMO 2021
Q-Construction
TAASINGE ELEMENTER
5.956 m2
TAG, FACADE & VÆG
6,2 mio.
Knudrisrækkerne ligger på Knudrisgade midt i Aarhus.
Knudrisrækkerne er et alment boligbyggeri med 89 boliger, hvor fællesskab har været indtænkt i alle skalatrin. Byggeriet er opført i fem etager, og er dermed Aarhus’ højeste boligbyggeri i træ. Det består af veldisponerede familieboliger på få kvadratmeter, med bl.a. dobbelthøje rum, rækkehuse med egen have på toppen af bebyggelsen og penthouseboliger med kik til Aarhus Ø.
Som en del af byggeriets bæredygtighedsstrategi har man valgt at genanvende de største CO2 syndere i det eksisterende byggeri, som eksempelvis aluminiumloftsplader og vinduer. Og så har der selvfølgelig været fokus på at hæve DGNB-scoren ved at anvende elementer i træ til byggeriet. Taasinge Elementer har leveret både tag-, facade- og vægelementer til Knudrisrækkerne, som åbnede i slutningen af 2021.
Der har i byggeriet været fokus på upsycling. Bl.a. er de gamle aluminiumloftsplader genanvendt til facaden, som et led i at genanvende de største CO2-syndere.
På grunden har der de sidste 100 år ligget et væld af bygninger. Det er alt fra stalde, til værksted og fabrik. Senest lå et kontorhus, som var tilbage fra 1967.
Lejlighederne er fra 1 til 4 værelser, og er fordelt på i alt tre bygninger.
Knudrisrækkerne var et af de første byggerier, der er bygget med træ helt fra bunden. Et søjle-drage-byggeri med udfyldningselementer. Taasinge Elementer kom med tidligt i projektet, så der var god mulighed for at dyrke detaljerne med både kunden og rådgiverne. Det er en vigtig del i vores leverance, at vi kan være sparringspartner hele vejen til optimering af byggeriet med henblik på bygbare detaljer og en god totaløkonomi. Så det her er et godt eksempel på, hvad præfabrikerede løsninger kan.
Taasinge Elementer har leveret 5.956 m2 træelementer til Knudrisrækkerne, der er opført i fire og fem etager, og derfor på byggetidspunktet er det højeste boligbyggeri i træ i Aarhus i den nye bydel på havnefronten.
De forskellige boliger, der som tetris-brikker er placeret ved siden af, over og under hinanden, har også forskellige udtryk udvendig.
”Størstedelen af den udvendige beklædning er monteret på vores fabrik. Stor ros til produktionen og montøren, da der er nogle lige linjer, der skal passe sammen ude på byggepladsen. Men når man kommer med færdige elementer fra fabrikken, går det hurtigere med at få lukket byggeriet, så vi sparer tid, og sikrer alt er tørt.”
Per Hollænder fra Taasinge Elementer.
Projektgruppen og bygherre Boligkontoret Aarhus at bygge med træ og genanvende nogle af de største CO2-syndere fra det tidligere byggeri – fx aluminiumsloftsplader og vinduer. Og så har der også været fokus på at hæve DGNB-scoren ved at benytte elementer i træ.
”Jeg er stor fan af præfabrikerede elementer, så vi bruger så lidt tid på pladsen som muligt. Så kan man hurtigt komme i gang indvendigt, hvor der er meget, der skal laves. Og på den måde kan vi hurtigere komme i mål og få det klar til bygherre.”
Sebastian Soelberg, kreativ leder, almene boliger hos SWECO Architects.
Målet var at bygge med fokus på bæredygtighed og inden for en beskeden økonomi. Inde i større byer skal man bygge billigere og hurtigere for at få økonomien til at matche omkostningerne. Og her spiller træelementer positivt ind i begge henseender. Både i forhold til at optimere omkostningerne ved at reducere tiden på byggepladsen. Og ved at opnå minimalt CO2-forbrug når man bruger mere klimavenlige byggematerialer som træelementer produceret på fabrik. Så det hele er lykkedes, mener arkitekten.
Bjernemarksvej 54
DK-5700 Svendborg
Højbovej 1E
DK-8600 Silkeborg
Burskovvej 17
DK-9870 Sindal
Taasinge Elementer A/S – CVR nr. 33510691 – +45 62 22 54 55 – taasinge@taasinge.dk
© Copyright Taasinge Elementer 2024 – Privatlivspolitik