KLØVERBAKKEN
BUDGET: 110 MIO.
AFLEVERING: OKTOBER 2023
TAASINGE ELEMENTER
Kløverbakken består af 58 boliger, fordelt på 28 1-plans-boliger og 30 2-plans-boliger. Derudover opføres et fælleshus på 396 kvm, et 150 kvm stort væksthus, 3 mindre væksthuse, værksted, byttecentral og et fælles cykelskur. De mange forskellige boliger henvender sig derfor til alle aldre, familieformer og livssituationer.
En bærende del af Bofællesskabet Kløverbakken er troen på, at alle tilføjer fællesskabet værdi, og at mangfoldighed skaber socialt ansvar, forståelse og sammenhold.
Kløverbakken er opført ud fra landsbyen som grundtanke. I Kløverbakken fungerer fælleshuset som landsbyens gadekær og hjerte. Det er herfra det levende fællesskab udspringer – og herfra beboerne ad krogede veje og stier begiver sig ud til de fælles gårdrum og værksteder – eller hjem til privatheden og familien i de enkelte boliger.
Du kan læse mere om Bofællesskabet Kløverbakken.
Boligernes indretning og udtryk favner både børnefamilier og seniorer. Med huse i et plan og to plan, samt både fritliggende og dobbelthuse, er målet at skabe et bofællesskab, hvor beboerne kan mødes på tværs af alle aldre.
Kløverbakken bliver opført i svanemærkede kvalitetsmaterialer fra inderst til yderst. De mange bæredygtige tiltag gør, at boligerne er både energibesparende og prisvenlige i drift.
Alle bygninger opføres i varmebehandlet FSC-certificeret træ. Træfacader vil med tiden gråne og smukt komplementere de sorte vinduespartier sammen med det foranderlige og levende sedumtag.
Boligerne er placeret, så der bliver skabt rum for de uformelle møder mellem naboerne, der er vigtige for at styrke fællesskabet i Bofællesskabet Kløverbakken. Samtidig er der med boligernes indretning prioriteret gode lysforhold, og en høj grad af privathed, der giver muligheden for beboerne at trække sig og være privat med sin familie.
Bebyggelsen rummer en del fælles udearealer, samt en centralt liggende fælleshuset, som er med til at skabe fælles mødesteder for hele bofællesskabet. I fælleshuset er der prioriteret højt til loftet, gode visuelle forbindelser, samt rum til samvær og aktiviteter både ude og inde. Det er med til at bidrage til de bedste forudsætninger for et godt fællesskab.
Der har været stort fokus på at placere boligerne, så man kunne skabe rum for de uformelle møder mellem naboer. I et bofællesskab er det vigtigt at have god kontakt til sine naboer.
Boligernes indretning er prioriteret med gode lysforhold, men stadig med et ønske om at give beboerne en grad af privathed, så de kan trække sig og være privat som familie.
Kløverbakken bliver opført i svanemærkede kvalitetsmaterialer fra inderst til yderst. Det er med til at minimere boligernes vedligehold, og samtidig gør de mange bæredygtige tiltag, at boligerne er både energibesparende og prisvenlige i drift.
Alle bygninger opføres i varmebehandlet FSC-certificeret træ. Træfacaderne vil blive mere grå med tiden, og komplementere de sorte vinduer på smukkeste vis sammen med det evigt foranderlige og livlige sedumtag.
Bendixminde er et nyt boligområde i den vestlige del af Odder Kommune. Området er naturskønt placeret på sydvendte bakker mellem ådal og bæk, skove og marker.
Der er er masser af muligheder for at tage en frisk løbetur, cykle på mountainbike stier, ride på ridestier og tage familien med på en hyggelig vandretur langs Ådalen.