FRAMEHOUSE
BUDGET:
AFLEVERING: MEDIO 2019
TAASINGE ELEMENTER
I Dragørs erhvervsområde ligger kontorbygningen Framehouse, som er en toetagers bygning, der er inddelt i tre parallelle voluminer bestående af et åbent og fælles kontormiljø med plads til 120 medarbejdere.
Framehouse er et anderledes designet og udformet kontorfællesskab, hvor byggeriet er inspireret af de gammeldags trælader med simple konstruktioner og åbne bærende strukturer. Loft, vægge og gulve er lavet af træ, og beton er anvendt i et meget begrænset omfang. Taget er belagt med græs, der er med til at forhindre store temperatursvingninger og samtidig forsinker regnvandet i at trænge ned.
Bæredygtighed er vægtet højt, og alle materialer kan genanvendes. Framehouse stræber efter at få en DGNB Guld-certificering, som forpligter sig til bæredygtige løsninger.
Framehouse er bygget op som tre sammenhængende bygninger. Midterbygningen udgør selve hjertet, hvor man finder indgang, kantine og mødelokaler.
Kontorbygningen ligger tæt på Københavns Lufthavn, og i området ligger genanvendte flyhangarer sammen med nye konstruktioner inspireret af hangarernes form.
Framehouse har med sin massive trækonstruktion bl.a. hentet inspiration fra gamle danske teglværker og tømmerhandler.