High Five
BUDGET: 120 MIO.
AFLEVERING: MEDIO 2021
TAASINGE ELEMENTER
Ved den nordlige indkørsel til København ligger tre boligtårne kaldet “High Five”. Byggeriet består af tre smalle punkthuse på hhv. 10, otte og fem etager, som er bygget med femkantede grundplaner. Det er herfra, at navnet udspringer. Taasinge Elementer har leveret 4.744 kvm. facader til de tre bygninger.
“High Five” er beliggende på en tidligere industrigrund, hvor naturen de seneste år har fået lov at brede sig uforstyrret. Og netop den vildtvoksende natur har været inspiration til det almene boligbyggeri, som skal være med til at give nyt liv til bydelen.
Det hele er tænkt med bæredygtig byudvikling for øje, hvor der er taget højde for håndtering af støj, forurening, vind og klimasikring. Bl.a. ved at sørge for at lede regnvand væk fra grunden i takt med de stigende regnmængder.
Bygningerne skal huse alt fra unge, små og store familier og bofællesskaber, og skal derudover være omgivet af et grønt bakket landskab med rekreative rum.
Taasinge Elementer har leveret 4.744 kvm. facader til de tre bygninger, der udgør “High Five”.
Byggeriet har fået navnet “High Five” ud fra bygningernes femkantede grundplaner, som sikrer mest mulig privatliv og mindst mulig støj fra den nærliggende vej.