Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget nye grænseværdier for CO2-udledning, der træder i kraft den 1. juli 2025. Med de nye, skærpede krav i bygningsreglementet vil behovet for verificeret data og tværfaglig involvering i designfasen kun stige. Som erfaren spiller på markedet og med nye produktspecifikke EPD’er er Taasinge Elementer klar til at bidrage.
Med udsigten til endnu skrappere krav til bygningers CO2-udledning er Taasinge Elementer klar med et relevant redskab til vores kunder. Som nogle af de første i branchen har vi udgivet EPD’er på både præfabrikerede tag- og facadeelementer.
”Det har vi gjort for at synliggøre den positive, miljømæssige effekt ved at bygge med træ. EPD’erne er tænkt som et verificeret input til designfasen, hvor vigtige beslutninger om materialevalg bliver taget på baggrund af de første LCA-beregninger. Vi håber på den måde at kunne bidrage til den grønne omstilling af byggebranchen,” fortæller Signe Fribo, der er Sustainability Lead i Taasinge Elementer.
”Samtidig er EPD’erne et vigtigt værktøj for vores eget videre arbejde med produktinnovation og yderligere forbedringer af de miljømæssige aspekter.”
Som Sustainability Lead hos Taasinge Elementer er Signe Fribo ansvarlig for bæredygtighed såsom certificeringer, rapportering og strategiske indsatser. Og i Taasinge Elementer opleves lige nu et stigende behov for kvalificeret rådgivning og sparring på de her områder.
Men også efterspørgslen efter EPD’er har været markant stigende siden januar 2023 med kravet om livscyklusvurderinger (LCA) for alle nye bygninger over 1.000 m² i Danmark. Og med de forventede, skærpede grænseværdier for CO2-udledning lige om hjørnet vil behovet for dokumentation og tilgængelige data kun blive større, vurderer salgschefen hos Taasinge Elementer.
”Vores EPD’er er en hjælp til at styrke dialogen mellem os og vores kunder helt fra starten af processen. Det er med til at tydeliggøre nogle af fordelene ved at bygge med træ. Og med de skærpede krav til CO2-udledning, bliver det et endnu vigtigere redskab i designfasen for vores kunder. Samtidig er det helt i tråd med, at vi tidligere på året har gjort vores tegninger og designdetaljer offentligt tilgængelige i et nyt digitalt videncenter. Vi deler gerne ud omkring vores produkter,” siger Allan Nykær Rosenhøj.
Taasinge Elementers EPD’er er udviklet i samarbejde med FORCE Technology og er tredjepartsverificeret af Aalborg Universitet. Der er også udarbejdet EPD’er for en limtræssøjle og en limtræsbjælke hos vores datterselskab, Annebergs Limtræ.
Hent EPD’er fra Taasinge Elementer direkte på EPD Danmarks hjemmeside.