Taasinge Elementer er leverandør af elementer til Bofællesskabet Kløverbakken, der har et CO2 aftryk på blot 7,3 kg CO2-ækv. pr. kvadratmeter pr. år.
Bofællesskabet Kløverbakken er enestående på mange måder.
Idéen til den lille landsby i Odder blev forstret over hækken i et ganske almindeligt boligområde af tre beboere, som ville lægge kimen til forandring i den måde, de levede og boede på. De ville realisere visionen om et bofællesskab med fokus på bæredygtighed.
Sammen med gode rådgivere udviklede de et boligområde, hvor fælleshuset har sammen funktion som gadekæret havde i svundne tider, hvor der er fælles gårdrum og værksteder, og hvor man går rundt til de i alt 58 boliger. Ingen biler her!
Endvidere faldt valget på træ som byggemateriale. For landsbyen skulle have et lavt CO2 aftryk.
Materialevalget skulle vise sig også at få stor indflydelse på byggeprojektet, for Thybo Ejendomsudvikling allierede sig med Taasinge Elementer, som blev bedt om at fremstille 25.000 kvadratmeter facade-, tag-, væg- og dækelementer – fuldt monterede med installationer, facader, døre, vinduer og inddækninger.
Beslutningen om at bygge i træelementer førte til, at en stor del af byggeprocessen flyttede fra byggepladsen til Taasinge Elementers fabrik, og det har også haft positiv indvirkning på projektet.
– For os ligger fordelen først og fremmest i, at vi får et mere rationelt byggeri. Produktiviteten øges, og der er mindre spild og færre fejl, siger Thybo Ejendomsudviklings direktør og udviklingschef Rasmus Kjær.
Tidlig involvering af elementproducent en fordel
Elementbyggeri lyder lidt af standardløsninger og mange hensyn, der skal tages, når stregerne slås.
Men det er helt forkert, fortæller Kasper Bøgh Jørgensen, der er ansvarlig for rækkehus-området hos Taasinge Elementer.
– Ved at involvere os tidligt i designfasen er det muligt for os at omsætte arkitektens idéer til optimale bygetekniske løsninger, siger Kasper Bøgh Jørgensen.
Den tidligere involvering af Taasinge Elementer viser erfaringsmæssigt, at der også er en økonomisk gevinst.
– Vi synes, Bofællesskabet Kløverbakken er et rigtig godt eksempel på, hvordan præfabrikerede træelementer kan løft et byggeprojekt. Samarbejdet med ejendomsudvikleren har optimeret forskellige løsninger og er resulteret i hurtigere byggeproces.
Bofællesskabet Kløverbakken har vundet foreningen Træ i Byggeriets pris som ”Årets Bæredygtige Træbyggeri 2022.”
Det er Svanemærket og DGNB Platin certificeret.