GENERATIONERNES HUS
BUDGET: 365 MIO.
ÅBNING: OKTOBER 2020
BUDGET: 365 MIO.
ÅBNING: OKTOBER 2020
TAASINGE ELEMENTER
5.556 m2
FACADE
5 mio.
Generationernes Hus blev indviet i 2020 og er det første af sin slags i Danmark. Her bor og mødes mennesker i alle aldre og livssituationer og deler hverdagen i det store hus på 27.400 kvadratmeter. Indvendigt er huset opbygget som en landsby med gader og stræder – og med boliger rundt om. Der er både ældreboliger, plejeboliger, familie- og ungdomsboliger, café, multisal og daginstitutioner. Overalt i huset er der adgang til en række udearealer og forskellige taghaver.
”Hele ideen bag projektet er at samle flere forskellige generationer under samme tag for at se, om man ikke kan give noget til hinanden. Kan der fx opstå synergier ved at samle børnefamilier med unge og ældre. Allerede nu kan vi se, at det er godt på vej til at lykkes. Der er flere og flere aktiviteter på tværs af generationer i husets multisal, café eller i en af husets mange værksteder – til stor glæde for beboerne.”
Mette Schyberg, Sagsarkitekt hos på Generationernes Hus hos ERIK arkitekter
Projektet ligger på Aarhus Ø og består af otte byhuse/tårne med blandede lejligheder i forskellige størrelser. Lejlighederne er organiseret i bofællesskaber eller naboskaber. Og udenfor dem samles hele huset af det store fællesareal kaldet Byfælleden, der binder alt sammen – både vertikalt og horisontalt.
Generationernes Hus består af otte byhuse, der er forbundet af fællesarealer. De otte byhuse er bygget med forskellige facader, der er med til at afspejle de mange funktioner bygningen har. Der er bl.a. gjort brug af skifer og ophængt tegl.
Taasinge Elementer har leveret 5.556 kvadratmeter facadeelementer i træ, som er leveret færdige fra fabrikken, klar til at montere direkte på byggepladsen.
Generationernes Hus, der er 27.400 kvadrameter, er et unikt og moderne fællesskab, der samler mennesker i alle aldre og livssituationer. Huset rummer bl.a. både ældre-, pleje-, familie- og ungdomsboliger, café, multisal og daginstitutioner. Og så er der masser af udearealer og taghaver.
”Det vigtigste for os var, at det skulle føles som et hjem. At det ikke måtte minde om en upersonlig boligblok med lange gange med lejligheder på række. Inde i lejligheden skal det føles intimt og personligt – og så er fællesskabet lige uden for døren.”
Mette Schyberg, Sagsarkitekt hos på Generationernes Hus hos ERIK arkitekter
De otte byhuse er bygget med forskellige facader – nogle er fx lavet med skifer, andre med ophængt tegl. Facaderne skifter fra hus til hus, som er med til at afspejle mangfoldigheden i Generationernes Hus. Derudover handler forskelligheden også om nemheden ved at finde rundt. Når det er lettere at adskille de otte huse fra hinanden, så er lettere at finde vej – især for de ældre beboere i huset, forklarer sagsarkitekten.
Inde bag tegl og skifer er Generationernes Hus bygget med 5.556 kvadratmeter facadeelementer fra Taasinge Elementer, som ERIK arkitekter flere gange har samarbejdet med.
”Det var naturligt for os at benytte træelementer, fordi så kunne facaden hurtigt lukkes. Det var en stor fordel på grund af bygningens højde og klimaet på Aarhus Ø med masser af vind,” forklarer Mette Schyberg fra ERIK arkitekter, der også er begejstret for, at elementerne er færdige fra fabrikken. At det ikke skal sættes sammen på byggepladsen med risiko for at materialerne bliver våde. Og med træelementerne var det nemt at variere facadebeklædningen, som arkitekten ønskede.
Facaden i stueetagen består hovedsageligt af glas, som gør, at bygningen fremstår åben på Aarhus Ø og inviterer indenfor i det offentlige areal. Generationernes Hus er et banebrydende og unikt bofællesskab – opstået i vandkanten i en ny bydel i Aarhus. Alment boligbyggeri med vandspejl til den ene side og en fantastisk udsigt over byen til den anden.
Men ifølge sagsarkitekten er fællesskabet det bedste ved projektet. At se hvordan forskellige generationer mødes og får glæde af hinanden. Så er ideen lykkedes.
Ifølge sagarkitekten er fællesskabet det bedste ved projektet. At se hvordan forskellige generationer mødes og får glæde af hinanden. Så er ideen lykkedes.
Bjernemarksvej 54
DK-5700 Svendborg
Højbovej 1E
DK-8600 Silkeborg
Burskovvej 17
DK-9870 Sindal
Taasinge Elementer A/S – CVR nr. 33510691 – +45 62 22 54 55 – taasinge@taasinge.dk
© Copyright Taasinge Elementer 2024 – Privatlivspolitik