T3 TAGELEMENT

VENTILERET MED FAST UNDERTAG OG DIFFUSIONSÅBEN ELLER -TÆT TAGDÆKNING.

ALT DU SKAL VIDE OM T3 TAGELEMENT

T3 Tagelement anvendes typisk til boliger, kontorer, institutioner, skoler o.l.  

Der skelnes mellem to undertyper:  

T3a til tage med tung tagbelægning (tegl o.l.) og taghældning 15-45°.  

T3b til flade tage med tagpap o.l. og taghældning 1,4°-15°. 

I det følgende kan du læse alt om begge typer af T3 Tagelement.

Fakta om

Anvendelse

Anvendes typisk til boliger, kontorer, institutioner, skoler o.l.

Statik

Tungt tag T3a: max. ca. 10m spændvidde 

Let tag T3b: max. ca. 12m spændvidde

Varme/energi

U-værdi: 0,15-0,08 W/m2K.

DOWNLOAD STANDARDDETALJER

DIMENSIONERING

T3 Tagelement kan udformes på adskillige måder.  

Typiske dimensionering af T3 Tagelement er som følgende: 

Dimensionering af elementtype T3a efter U-værdi (hældningstage med tung tagbelægning)

TABEL T3a
U-værdi (tagsten) W/m² K 0.12 0.12 0.11 0.11 0.1 0.09 0.09 0.08
Ribbehøjde mm 295 300 (1) 315 (1) 333 (1) 366 (1) 400 (1) 433 (1) 466 (1)
Elementtykkelse (3) mm 400 405 420 438 471 505 538 571
Spændvidde m ≤ 5,0 ≤ 5,2 ≤ 5,4 ≤ 5,7 ≤ 6,3 ≤ 6,8 ≤ 7,3 ≤ 7,9
Total vægt (2) kg/m² 46 47 48 48 50 52 54 55
Elementbredde m Standard 2,4 m
Note 1: Limtræ
Note 2: Excl. lægter og tegltag
Note 3: Excl. Loftbeklædning, inkl. 45 mm forskalling

Dimensionering af elementtype T3b efter U-værdi (“flade ventilerede tage”)

TABEL T3b
U-værdi (tagpap) W/m² K 0.12 0.12 0.11 0.11 0.1 0.09 0.09 0.08
Ribbehøjde mm 295 300 (1) 315 (1) 333 (1) 366 (1) 400 (1) 433 (1) 466(1)
Elementtykkelse (2) mm 400 405 420 438 471 505 538 571
Spændvidde m ≤ 6,8 ≤ 7,2 ≤ 7,7 ≤ 7,9 ≤ 8,6 ≤ 9,3 ≤ 10 ≤ 10,7
Vægt, incl. overpap kg/m² 50 51 52 52 54 56 58 59
Elementbredde m Standard 2,4 m
Note 1: Limtræ
Note 2: Excl. Loftbeklædning, inkl. 45 mm forskalling

TYPISK KONSTRUKTIONSOPBYGNING AF T3 TAGELEMENT

  • Tagdækning (in situ) 
  • Underpap 
  • 12 mm tagkrydsfiner 
  • Ventilationsspalte 
  • Ribber pr. max. 0,60m 
  • Mineraluld ml. ribber 
  • Dampspærre (PE-folie) 
  • 22/45 mm forskalling (evt. isoleret) 
  • Loftbeklædning 

Taghældning:  

  • 1,4°-45° – spænd stern-stern eller stern-kip.  
  • Til T3b “flade” tage kan min. hældning 1:40 (1,4°) indbygges i elementerne med én- eller to-sidigt fald.  

Tagdækning: 

  • T3a: tagsten eller sedum på lægter/afstandslister (tungt tag)   
  • T3b: tagpap, listedækning, metalplader mv. 

STATIK

T3 tagelementerne spænder frit mellem bærende facadeelementer og kipbjælke, eller mellem bærende tværvægge. 

Spændvidde: 

  • Tungt tag T3a: max. ca. 10 m 
  • Let tag T3b: max. ca. 12 m 

Konstruktionstykkelse ved forskellige spændvidder fremgår af tabel T3a og T3b. 

Nedbøjning: max. 1/400 x spændvidde for karakteristisk snelast i henhold til gældende normer og regler.  

Skivevirkning: Kan udføres 

FUGTTEKNISK BALANCE ER ESSENTIEL

T3 Tagelement er en tagkonstruktion lavet af træbaserede materialer. En vigtig faktor at overveje ved sådan et tagelement er, deformationsændringer, der kan forekomme i løbet af året på grund af årstidsbestemte variationer. Træbaserede tagelementer har en tendens til at krumme op i vinterhalvåret og krumme ned i sommerhalvåret. Dette skyldes den naturlige bevægelse af fugt i træet. Disse deformationsændringer er en normal del af træets egenskaber og kan forventes i alle træbaserede tagelementer. 

Når det kommer til ventilationsspaltens størrelse i tagkonstruktionen, er der generelle retningslinjer at følge. En ventileret tagkonstruktion kan have en ventilationsspalte på op til 16 meter uden yderligere beregninger. Hvis ventilationsspaltens længde overstiger dette, er det nødvendigt at udføre en fugtteknisk beregning for at bestemme den nøjagtige størrelse af ventilationsspalten. Denne fugttekniske beregning kan Taasinge Elementer ikke tilbyde. 

En fugtteknisk beregning tager højde for faktorer som klimaforhold, tagets dimensioner, træets fugtindhold og andre relevante variabler for at bestemme den optimale ventilationsspalte. Op til 16 meter er en ventilationsspalte på 45 mm normalt tilstrækkelig i de fleste tilfælde, men det kan variere afhængigt af de specifikke forhold og kravene til tagkonstruktionen. 

Det er vigtigt at bemærke, at disse oplysninger er generelle retningslinjer, og vi anbefaler altid at få specifik rådgivning og beregninger fra erfarne rådgivere, der passer til den konkrete tagkonstruktion.   

Den fugttekniske balance sikres ved en naturlig ventilation med udluftning gennem en ventilationsspalte over isoleringslaget. Ved spænd mellem tværvægge udføres ventilationen på tværs af spændretningen – stern til stern eller stern til kip.

T3 Tagelementer udføres med fast undertag (tagpap på krydsfiner) og kan anvendes til alle typer tagbelægning, diffusionstætte eller -åbne. Max. bygningsbredde ca. 20 m. 

Vil du høre mere?

Afd. Taasinge

Bjernemarksvej 54
DK-5700 Svendborg

Afd. Silkeborg

Ballevej 1
DK-8600 Silkeborg

Afd. Brønderslev

Håndværkervej 1
DK-9700 Brønderslev

Taasinge Elementer A/S – CVR nr. 33510691 – +45 62 22 54 55 – taasinge@taasinge.dk
© Copyright Taasinge Elementer 2024 – Privatlivspolitik